INFO: Her har jeg lavet en lille historie der sætter fokus på vores klima og miljø, for jeg føler at vi kun kan ændre det hvis vi alle arbejder sammen!!
“FRIIII” råber Malte og Jacob fra 5. klasse, i munden på hinanden og løber ud på gangen med resten af klassen i hælene. Det er fredag så det er naturligt at gøre sådan…i hvert fald for dem. Malte har tænkt på det hele dagen, hele ugen, HELE MÅNEDEN!
Han skal til grønland når han kommer hjem fra skole. Far har været på Grønland 1000 gange hvis man skulle spørge Malte, men aldrig ham selv. Han har høje forventninger for far fortæller så meget om det.
Søren er fars barndomsven og boede engang i Danmark, men så flyttede han til Grønland fordi han fik en grønlandsk kone. Derfor er far SÅ tit på Grønland for at besøge ham. “Vi for lov til at bo hos dem i en uge, og så skal vi vist også tilbage til hverdagen” siger mor.
Malte ved at hun ikke ville have sagt det hvis vi fx. var taget til New york. Mor kan godt lidt storbyer mens mig og far bedre kan lide landskab og natur hvor der ikke er så mange mennesker. Lillesøster Josefine vil derimod bare i svømmehallen, men hvis vi var i svømmehallen i en hel uge ville vi jo alle sammen blive opløst, så det der var tilbage af os, bare var knogler.
Jacob havde sagt til Malte mange gange at han skulle huske at ringe til ham så han kunne se hvordan det er deroppe på Grønland.
“Jeg kommer fandme til at savne dig bro” sagde Jacob og gav Malte en mellemhård lammer på skulderen. “Ha ha, ja du gør” sagde Malte og grinede.
Da drengene kom ud i gården og skulle hver sin vej gav de hinanden en sidste krammer. “Ses Malte” “ses”
Malte tog ned til 0.klasse centret for at hente Josefine, da de skulle hurtigt hjem for at pakke de sidste ting ned. Ved 0.klasse centret blev han en smule forbavset…“Halløjsa Malte” sagde Josefine med tasken på ryggen og jakken i hånden. “Øh…hej, er du allerede klar?” sagde Malte. “Ja, skal vi gå?” sagde hun med et kæmpe smil som faktisk smittede lidt af på Malte. “Du skal lige sige farvel til de voksne” sagde Malte. Han følte sig stor og bestemmende da han sagde det, det kunne han godt lide. På vej hjem af den grusede sti, finder Josefine en yogurt bøtte uden yogurt i, hun sparker til den hele vejen hjem. “Bare spark den væk” sagde Malte “VAR” “ja det er ikke vores, “ jamen Malte vi smider den ikke bare væk, vi skal da smide den ud i en skraldespand”
Malte og Josefine var kommet hjem og havde pakket det sidste, nu manglede de bare mor og far. Da de kom hjem satte familien sig ind i bilen og den kørte. “GRØNLAND, NU KOMMER VI” råbte de alle i kor. Malte tog musik i ørene, for så ville tiden gå hurtigere. Og nemlig rigtigt, allerede var de ankommet til lufthavnen. Flyet var som alle andre fly, og lige pludselig spurgte Malte sin far “Hvorfor er det så lang tid siden at du har været på besøg hos Søren?” “mig og Søren tog jo tit på besøg hos hinanden, måske lidt for tit, klimaet har ikke godt af at vi flyver så meget”. Malte og far snakkede om det nesten hele flyveturen og jo tættere på de kom, desto mere begyndte de at glæde sig til at møde søren og Grønland.
Da Malte gik ud af flyveren, så han Grønland for første gang. Han fik det lige pludselig skidt og skrøbeligt indeni…
“Far, der mangler noget…”
“Hvad mener du?”
Sneen… har nogle stjålet den” spurgte Malte og tænkte på hvor dumt det lød.
“…Klimaet har stjålet det, og vi har opdraget klimaet” sagde far og mistede lidt af hans gode humør.
Selvom Malte lød som en 6 årig, spurgte han far “men hvordan får vi sneen tilbage, klimaet er ikke glad, klimaet SKAL være glad” Så blev der stille….
“Far se! de gange du har været her for 3 år siden var der sne, dyrene har det dårligt på grund af os mennesker. Vi skal gøre noget ved det her og ALLE skal hjælpe for det er alles ansvar at passe på vores Jord!”
Carlas Kapitler 