Fakta

Denne her historie har jeg skrevet pga. at jeg tror folk kan relatere lidt

Tak til min veninde Nikita, for at hjælpe med at finde på historien 🙂

Kender du det når man føler sig stresset, eller ikke kan nå de ting man skal nå? Det gør du nok hvis du er voksen eller bare generelt et normalt menneske. Jeg er Frida og jeg kender alt det der med at være stresset lidt for godt…alt for godt faktisk, det synes jeg i hvert fald selv.

Jeg går til karate og så spiller jeg bass efter skole om onsdagen.

Men jeg vil også gerne gå til klatring med min veninde og måske håndbold med min kusine, og samme tid med det er jeg også ret god til basketbold. Og selvfølgelig skal jeg også lave lektier…ØV

Så jeg tror godt du kan fornemme at jeg er ret så stresset engang i mellem. Jeg har nogle gange søgt på google om hvordan man kloner sig selv …altså bare for sjov…

Men der vidste jeg heller ikke at det var det, som hele den her bog handler om.

Mandag startede mit nye liv, mig smarte liv. Det liv der gav mig alt den tid jeg skulle bruge til lige det jeg ville! Jeg lavede en liste over de ting som mine kloner skulle gøre i stedet for mig. En kunne gå i skole, en anden kunne rydde op på mit værelse og en tredje kunne lege med Liva som altid vil lege, men jeg gider ikke lege med hende for hun er sådan en der leger klæd-ud-leg og jeg er sådan en der leger bygge-hule-leg. Egentlig havde jeg ikke rigtig opgaver til alle mine kloner, resten kunne jo bare se film med mig.
Jeg satte en film på, og en til film på, og lige pludselig havde mig og mine kloner set syv film! Efter det, havde jeg virkelig ikke lyst til at se flere film! Og jeg følte at jeg havde fået firkantede øjne. Og til dig som ikke har prøvet at have firkantede øjne, så kan jeg fortælle dig “det er ikke rart”. Så måtte jeg jo finde på noget andet, så mig og mine kloner tog ud i skoven som lå lige foran mit hus, og der ville vi bygge en hule. Det gjorde vi så, lige indtil at klokken blev halv seks fordi at det begyndte at regne, og det kunne klonerne ikke lide!

Og tro det eller ej, jeg havde faktisk gennemtænkt det hele for “hvor skulle alle de kloner lige sove om natten” heldigvis var loft indgangen på mit værelse og der måtte de sove… Selvom min mor og far havde sagt at man bliver syg hvis man er deroppe i for lang tid, fordi der er så koldt.

Tirsdag. Og det skulle jeg nok havde tænkt på, for dagen efter var alle mine medhjælps-kloner blevet syge… så jae… jeg blev nødt til selv at tage i skole, ØV!

Onsdag. Næsten alle klonerne var blevet raske og de måtte tage mine pligter, mens mig og de syge kloner blev i sengen og så flere film.

Torsdag sendte jeg en klon i skole og resten blev hjemme mens jeg, kun mig gik i netto for at købe slik og andre sager (for ellers ville det nok være lidt besynderligt, hvis vi kom som hundrede-linger ind i netto).

Men da jeg kom hjem opdagede jeg at vi ikke havde nok og så måtte jeg jo derhen igen. denne gang kiggede de lidt spøjst på mig…også bare fordi jeg skulle havde mere slik 🙂

Fredag sagde jeg til min mor at jeg følte mig alvorligt syg og den hoppede hun faktisk på (helt utroligt). Jeg tror det havde noget af gøre med mit blik…eller sådan noget…det ved jeg ikke…så jeg blev hjemme og holdte fest med alle mine klon venner, det var skide sjovt!

Lørdag kiggede jeg op på loftlemmen og tænkte “nøj! Sikke en god drøm, jeg ville ønske at det var virkelighed”.

---

INFO: Her har jeg lavet en lille historie der sætter fokus på vores klima og miljø, for jeg føler at vi kun kan ændre det hvis vi alle arbejder sammen!!

---

“FRIIII” råber Malte og Jacob fra 5. klasse, i munden på hinanden og løber ud på gangen med resten af klassen i hælene. Det er fredag så det er naturligt at gøre sådan…i hvert fald for dem. Malte har tænkt på det hele dagen, hele ugen, HELE MÅNEDEN! 

Han skal til grønland når han kommer hjem fra skole. Far har været på Grønland 1000 gange hvis man skulle spørge Malte, men aldrig ham selv. Han har høje forventninger for far fortæller så meget om det. 

Søren er fars barndomsven og boede engang i Danmark, men så flyttede han til Grønland fordi han fik en grønlandsk kone. Derfor er far SÅ tit på Grønland for at besøge ham. “Vi for lov til at bo hos dem i en uge, og så skal vi vist også tilbage til hverdagen” siger mor. 

Malte ved at hun ikke ville have sagt det hvis vi fx. var taget til New york. Mor kan godt lidt storbyer mens mig og far bedre kan lide landskab og natur hvor der ikke er så mange mennesker. Lillesøster Josefine vil derimod bare i svømmehallen, men hvis vi var i svømmehallen i en hel uge ville vi jo alle sammen blive opløst, så det der var tilbage af os, bare var knogler. 

Jacob havde sagt til Malte mange gange at han skulle huske at ringe til ham så han kunne se hvordan det er deroppe på Grønland.

“Jeg kommer fandme til at savne dig bro” sagde Jacob og gav Malte en mellemhård lammer på skulderen. “Ha ha, ja du gør” sagde Malte og grinede.

Da drengene kom ud i gården og skulle hver sin vej gav de hinanden en sidste krammer. “Ses Malte” “ses” 

Malte tog ned til 0.klasse centret for at hente Josefine, da de skulle hurtigt hjem for at pakke de sidste ting ned. Ved 0.klasse centret blev han en smule forbavset…“Halløjsa Malte” sagde Josefine med tasken på ryggen og jakken i hånden. “Øh…hej, er du allerede klar?” sagde Malte. “Ja, skal vi gå?” sagde hun med et kæmpe smil som faktisk smittede  lidt af på Malte. “Du skal lige sige farvel til de voksne” sagde Malte. Han følte sig stor og bestemmende da han sagde det, det kunne han godt lide. På vej hjem af den grusede sti, finder Josefine en yogurt bøtte uden yogurt i, hun sparker til den hele vejen hjem. “Bare spark den væk” sagde Malte “VAR” “ja det er ikke vores, “ jamen Malte vi smider den ikke bare væk, vi skal da smide den ud i en skraldespand”

Malte og Josefine var kommet hjem og havde pakket det sidste, nu manglede de bare mor og far. Da de kom hjem satte familien sig ind i bilen og den kørte. “GRØNLAND, NU KOMMER VI” råbte de alle i kor. Malte tog musik i ørene, for så ville tiden gå hurtigere. Og nemlig rigtigt, allerede var de ankommet til lufthavnen. Flyet var som alle andre fly, og lige pludselig spurgte Malte sin far “Hvorfor er det så lang tid siden at du har været på besøg hos Søren?” “mig og Søren tog jo tit på besøg hos hinanden, måske lidt for tit, klimaet har ikke godt af at vi flyver så meget”. Malte og far snakkede om det nesten hele flyveturen og jo tættere på de kom, desto mere begyndte de at glæde sig til at møde søren og Grønland.

Da Malte gik ud af flyveren, så han Grønland for første gang. Han fik det lige pludselig skidt og skrøbeligt indeni…

“Far, der mangler noget…” 

“Hvad mener du?” 

Sneen… har nogle stjålet den” spurgte Malte og tænkte på hvor dumt det lød.

“…Klimaet har stjålet det, og vi har opdraget klimaet” sagde far og mistede lidt af hans gode humør.

Selvom Malte lød som en 6 årig, spurgte han far “men hvordan får vi sneen tilbage, klimaet er ikke glad, klimaet SKAL være glad” Så blev der stille….

“Far se! de gange du har været her for 3 år siden var der sne, dyrene har det dårligt på grund af os mennesker. Vi skal gøre noget ved det her og ALLE skal hjælpe for det er alles ansvar at passe på vores Jord!”